Sikker e-handel – Sådan handler du sikkert på nettet

Sikker e-handel hviler på principperne om gennemsigtighed og dine rettigheder i forhold til lovgivningen. Når vi handler på nettet vil vi gerne vide hvem vi rent faktisk handler med, og vi vil være sikre på, at dem vi handler med også overholder lovgivningen og sikrer forbrugernes rettigheder.

"Alle webshops på PricePusher.eu overholder principperne om sikker e-handel. Webshopsene er enten e-mærket eller verificeret af tilsvarende udenlandsk mærkeordning. Hertil er alle webshops kontrolleret og verificeret af PricePusher.eu"

Nicolas Fredriksen, stifter af PricePusher.eu

Principperne bag sikker e-handel

I praksis ønsker vi at forsikre os om, at virksomheden og personerne bag den enkelte webshop har rent mel i posen. Helt basalt skal webshoppen levere hvad kunderne bestiller til oplyste pris og hvis kunden ønsker at fortryde købet skal webshoppen agere indenfor lovbestemmelserne om fortrydelses- og reklamationsret.

Hertil vil vi også gerne vide hvordan vi kommer i kontakt med webshoppen, deres kundeservice og de ansvarshavende personer.

Principperne hviler således på:

Se også: Konkurrence- og forbrugerstyrelsens råd om fortrydelsesret og Konkurrence- og forbrugerstyrelsens råd om reklamationsret.

Fem Tips til sikker handel på nettet

Antallet af danskere og europæiske borgere, der bliver snydt når de handler på nettet er kraftigt stigende. Særligt når det gælder køb af ting på nettet oplever mange at blive snydt. I 2015 modtog Rigspolitiet 11 000 anmeldelser om snyd og svindel knyttet til e-handel og e-mærket vurderer, at op mod 10 procent af alle webshops er sat i verden for at snyde kunderne.

Vi har udarbejdet en guide til sikker e-handel og følger du denne er du godt rustet til, at handle trygt og sikkert på nettet.

1) E-mærket eller tilsvarende mærkeordninger i udlandet

Se altid efter e-mærket før du handler på danske webshops. Handler du på udenlandske webshops, så se altid efter tilsvarende nationale mærkeordninger.

e-mærket og tilsvarende mærkeordninger i udlandet giver høj grad af sikkerhed når du handler på nettet. Formålet med disse officielle mærkeordninger er netop, at sikre forbrugerne mod fup og svindel, og webshops der er med i disse mærkeordninger bliver nøje kontrolleret for en lang række forhold.

Anbefalede links

2) Betal altid med kreditkort

Når du betaler med kreditkort er det din bank, der faciliterer købet. Betaling med kreditkort giver en vis sikkerhed for, at du ikke ender helt galt i byen. Skulle det vise sig, at du er blevet snydt, kan du overfor din bank gøre indsigelser og få pengene tilbage iht. til Indsigelsesordningen. Du bør dog være opmærksom på, at en indsigelse vil medføre, at dit kreditkort bliver lukket og at et nyt kreditkort typisk koster 150 kroner.

3) Hvem står bag webshoppen

Det er altid en god idé, at tjekke webshoppens egne oplysninger om folkene bag, deres oplysninger og håndtering af kundeservice henvendelser og virksomheden bag selve webshoppen. Ærlige og redelige webshops er som regel åbne om deres virksomhed og services. Webshops, der ikke står ved hvem de er, er webshops man bør gå uden om. 

4) Læs salgs- og leveringsbetingelserne

Egentlig et elementært grundvilkår for sikker e-handel, men noget vi har en tendens til at springe glat henover. Salgs- og leveringsbetingelserne er lakmus-testen for sikker e-handel. Hvis der er noget, der virker urimeligt eller utroværdigt, så lad være med at handle i webshoppen.

5) Gem kvitteringen og tjek din konto

Kvitteringen er beviset for, at du har foretaget et køb og derfor bør du altid gemme den. Det er en god idé efterfølgende at tjekke, at beløbet, der er trukket fra din konto, er identisk med beløbet på kvitteringen.

Liste over webshops med sikker e-handel

Her ser du listen over webshops på PricePusher.eu, der er verificerede som sikre at handle ved. Samtlige webshops var ved tilmeldingen til PricePusher.eu verificeret med e-mærket eller tilsvarende udenlandsk mærkeordning. Alle webshops har hertil forpligtet sig til, at opretholde ordningen i al den tid, de er listet nedenfor i vores tabel - PricePusher.eu er din portal til sikker e-handel i Danmark, Norden og EU.

Webshops hvor du kan handle sikkert på nettet til gode priser – Sammenlign priser og tilbud på telefoner, tablets og en stor verden af it, tele og tech

Er du en webshop og ønsker at tilmelde dig PricePusher – Klik her og start tilmelding